Idéen bag EazyProject
Vi har i Kompagni K arbejdet med projektstyringssoftware siden år 2002 og har i dag gennemført mere end 100 implementeringer hos vores kunder med succes.
Se Kompagni K's historie som tidslinie
Vi har både leveret standard løsninger og skræddersyede løsninger på forskellige platforme som open source, Microsoft og Lotus Notes.
Med denne erfaring i bagagen besluttede vi tilbage i 2006 at udvikle et helt nyt projekt- og ressourcestyringssystem. Kravene til dette system var klare.
- Vi ville designe et system, som var nemt og overskueligt uden at gå på kompromis med funktionalitet.
- Vi ville reducere antallet af skærmbilleder og felter ved hjælp af nytænkning og moderne teknologi.
- Vi ville give vores kunder mulighed for at kunne opsætte menuer og sprog, så det passer til deres organisation.
- Vi ville lave et system, som var nemt at integrere til andre produkter som f.eks. økonomi systemer.
Vi har kaldt systemet EazyProject.
Jeg vil her fremhæve nogle væsentlige forskelle på EazyProject og andre af markedets løsninger for projekt- & ressourcestyring.
Rollestyring
Rollestyringen er en vigtig del af EazyProject. De fleste af markedets systemer har i dag 4-5 faste brugerniveauer, som man ikke selv kan ændre. Vi har udviklet et meget fleksibelt rolle- og rettighedsmodul, som giver mulighed for individuel sammensætning af menuer og adgangsrettigheder.
Læs mere om rollestyring her
Ressourcestyring
EazyProject´s nytænkende måde at allokere ressourcer på og hente overskuelige ressourceplaner på, skiller sig markant ud fra andre løsninger, der kan håndtere ressourceplanlægning.
Avanceret teknologi gør brugeroplevelsen ekstrem god og daglig vedligeholdelse af projekt-ressourcer er ikke en administrativ byrde.
Se en kort video-præsentation af EazyProject ressourceplanen
Rapportgenerator
Vi har udviklet en unik rapportgenerator, som gør EazyProject i stand til at levere individuelle rapporter uden der kræves ekstra tilkøb eller tilretninger. Man kan selv sammensætte sine rapporter og efterfølgende printe eller eksportere dem.
Læs mere om rapporter her
Stopur
EazyProject indeholder en stopurs-funktion til timeregistrering, hvor systemet selv registrerer tiden mellem start og stop.
Stopuret betjenes helt simpelt ved at klikke Start ved den opgave der skal startes og Stop når opgaven er færdig.
Stopuret er en del af EazyProject løsningen og kræver ingen ekstra software installeret på computeren.
Se skærmbillede her
Sprog
Vi har udviklet et sprogmodul til EazyProject, som giver vores kunder mulighed for at tilrette alle ord og sætninger i systemet, så de passer til firmaets valg af projekt terminologi m.m. Samtidig giver modulet mulighed for brug af flere sprog i samme løsning.
Den røde tråd
Vi har brugt meget energi på at gøre EazyProject intuitivt og ensartet hele vejen igennem systemet. Vi har opbygget skærmbilleder, knapper og funktioner så de virker logiske og efter samme princip over alt. Denne ensretning af systemet letter både undervisning af medarbejdere og implementering såvel teknisk som organisatorisk.
Ønsker du at vide mere om EazyProject, er du velkommen til at kontakte Kompagni K.
Tak for din interesse..
Nicolas Larsen
Kompagni K A/S
|