Allokering af medarbejdere

Når du har oprettet et projekt ( se Opret et projekt ) kan du vælge hvilke medarbejder der skal være medlemmer af projektet. Dette gøres under fanebladet "medlemmer".

Her ses 2 kolonner, den venstre indeholder systemets aktive brugere, dine medarbejdere. Hvis du trykker på det grønne + ud for en medarbejder, bliver denne ført over i den højre kolonne og er nu et medlem af projektet. Ønskes alle medarbejdere flyttet over på projektet trykkes på det grønne dobbelt + oppe i toppen af kolonnen. Vær dog opmærksom på, at har man valgt en afdeling, i afdelingsfilteret i toppen af kolonnerne, er det kun alle medarbejdere fra den valgte afdeling der føres på projektet.

Når medlemmer er valgt, klikkes der videre til fanebladet "allokering". Herunder kan man vælge hvilke medarbejdere, som er medlem af projektet, der skal på de forskellige opgaver som projektet indenholder. Ligesom fanebladet "medlemmer" er dette faneblad også delt op i 2 kolonner. I kolonnen til venstre vil alle de opgaver du indtastede da du lavede projektet stå. Når du klikker på en af opgaverne vil kolonnen til højre blive udfyldt med dine projektmedlemmer. Her fungerer samme princip som ved valg af medlemmer, altså klik på det grønne plus for at tilføje en medarbejder til en opgave. Du kan også tilføje alle projektmedlemmer til alle opgaver, ved at klikke på det grønne dobbelt + helt ude til højre.

Når et medlem er tilføjet opgaven, kan der tildeles timer til hver enkelt medarbejder. Ud fra opgaven vil der være en parantes hvori der vil stå 2 tal. Det første tal er det totale antal timer der er budgetteret til opgaven og det andet tal er det antal timer der er delt ud på medarbejderne. Ønsker man at fordele timerne fra opgaven ligeligt ud til alle medarbejdere bruges det grønne ikon hvor 4 pile peger væk fra hinanden.

Når en medarbejder er allokeret på en opgave er den aktiv i ugesedlen, såfremt at projektet og opgaven er aktiv.