Fakturadesigneren - opsætning af fakturalayout

Man har i Eazyproject mulighed for at arbejde med 3 forskellige fakturaskabeloner. Via skabelonerne kan man selv tilpasse layoutet, som bliver brugt på fakturaerne.

Man opretter skabelonerne i administrationsmenuen under menupunktet Diverse - Faktura-skabeloner.

Yderst til højre i billedet kan man ved at sætte/fjerne flueben i felterne vælge, hvilke bokse der ønskes medtaget på skabelonen.

Ændres der i feltet "X pos" rykkes den berørte boks mod venstre eller højre.
Ved ændring på "Y pos" rykkes boksen op eller ned.

Der er også mulighed for at flytte den enkelte boks ved at klikke på den, og derefter trække den over til en ny placering.

Hvis der uploades et firmalogo, skal man være opmærksom på, at billedfilen der bruges, skal være i ét ord.

Ved at klikke på knappen "Faktura-eksempel pdf", bliver der vist en en faktura-kladde med de rettelser man har tilføjet.

Hvis man trykker på knappen "Nulstil", så bliver skabelonen gendannet helt tilbage til udgangspunkt.

Kræver at fakturaskabeloner er slået til - kontakt support for dette.