Justering og nulstilling af flex

En medarbejders flex kan justeres op og ned af en administrator. Dette gør du ved at vælge Administration -> Brugere -> Vis brugere og klikke på Rediger på den bruger, hvis flex du ønsker at justere.

Når brugeren er åben, klik da på fanebladet Personlige data. I bunden af denne fane, det sidste felt nederst på siden, finder du muligheden for at justere den enkelte brugers flex. Her indtastes det tal, som flexen skal justeres med. 

Eksempel
Eksempelvis har bruger A på nuværende tidspunkt 18 timer i flex, men har fået 4 timer udbetalt. Derved skrives der -4 i feltet, hvorefter der klikkes på opdater bruger og bruger A's flex er nu på 14 timer.

Skal der justeres yderligere, skal det nye tal ligges oven i det gamle!

Muligt at nulstille flex på alle brugere
Der er også mulighed for, eksempelvis ved årsskiftet, at nulstille flex på alle brugere. Dette kan gøres under menupunktet System-konfiguration, som findes under administrations-siden, under menupunktet Diverse. Har du ikke dette menupunkt, kan du skrive til support@eazysoft.dk, så sørger vi for, at I får det. 

Hvis man nulstiller flex, skal man samtidig være opmærksom på, at feltet til at nulstille flex under personlige data, ikke længere kan bruges. Man bliver i stedet nødt til at gøre det via ugesedlen på en opgave.