Opret en faktura

En faktura kan oprettes på flere forskellige måder, afhængig af din systemopsætning:

1. En sag kan faktureres med alt forbrug registreret på sagen (timeforbrug, kørsel, udlæg, materialer)

2. En fakturakladde oprettes på en kunde og varelinjer kan tilføjes manuelt eller forbrug kan indlæses automatisk

1. Fakturer alt forbrug på en sag (video 1)

1. Vælg Sager -> Vis sager i menuen.
2. Klik Rediger sag (blyant-ikonet) for at åbne sagen.
3. Afkryds Klar til fakturering og klik på knappen Gem/opdater.
4. Knappen Opret faktura og afslut sag bliver nu synlig.
5. Klik på denne knap og bekræft, at du vil oprette en faktura med alt forbrug (timeforbrug, kørsel, udlæg, materialer) og afslutte sagen.
6. En fakturakladde er nu automatisk oprettet og sagen har ændret status til Afsluttet.

2. Opret fakturakladde og indlæs evt. forbrug

Vælg Finans -> Opret faktura i menuen
Vælg Faktura og klik på næste
Vælg kunde og ret evt. fakturadatoen
Opret evt. en ny kunde ved at klikke på plus-ikonet (+)
Klik på næste og fakturaformularen åbnes.

BEMÆRK, kundeoplysninger, betalingsdato, infoboks og varelinjer kan rettes ved at klikke direkte i fakturakladden.

Tilføj varer manuelt fra vareliste (video 2)

1. Vælg vare under Hent fra vareliste og klik på knappen Hent vare.
2. Den valgte vare indsættes nu i felterne nedenunder.
3. Ret eventuelt i varenummer, varetekst, antal eller stykpris.
4. Klik på knappen Tilføj til ordre for at tilføje varen, som en varelinje i faktura-kladden.

Gentag de fire trin for at tilføje flere varer.

BEMÆRK, varelinier kan efterfølgende rettes ved at klikke direkte på varelinjen.

Hent timeforbrug til fakturakladde (video 3)

Klik på linket Hent timer til højre under den lille boks.
Klik på knappen opdater, for at hente alle registreringer på kunden, som ikke er faktureret.
Benyt filtre, hvis du kun ønsker at hente registreringer fra et bestemt projekt eller en bestemt medarbejder.
Slutdato-filteret tager alle registreringer til og med valgte dato.

Tryk på grønt plus (+), for at tilføje en registrering eller tryk på grønt dobbelt-plus (++), for at tilføje alle viste registreringer. 

Hent kørsel til fakturakladde (video 3)

Klik på linket Hent kørsel til højre under den lille boks.
Klik på knappen opdater, for at hente alle registreringer på kunden, som ikke er faktureret.
Benyt filtre, hvis du kun ønsker at hente registreringer fra et bestemt projekt eller en bestemt medarbejder.
Slutdato-filteret tager alle registreringer til og med valgte dato.

Tryk på grønt plus (+), for at tilføje en registrering eller tryk på grønt dobbelt-plus (++), for at tilføje alle viste registreringer. 

Hent udlæg og materialeforbrug til fakturakladde (video 3)

Klik på linket Hent udlæg og materialeforbrug til højre under den lille boks.
Klik på knappen opdater, for at hente alle registreringer på kunden, som ikke er faktureret.
Benyt filtre, hvis du kun ønsker at hente registreringer fra et bestemt projekt eller en bestemt medarbejder.
Slutdato-filteret tager alle registreringer til og med valgte dato.

Tryk på grønt plus (+), for at tilføje en registrering eller tryk på grønt dobbelt-plus (++), for at tilføje alle viste registreringer. 

Godkend/lås en faktura

Når du er færdig med at tilføje varelinjer i kladden, skal fakturaen godkendes og låses.
Herefter kan data i fakturaen ikke længere rettes.

Klik på knappen Godkend til fakturering, for at godkende og låse en faktura.
Når en faktura er blevet godkendt, kan den:

1. Printes som pdf - klik på pdf-ikonet
2. Sendes som e-mail - klik på e-mail-ikonet
3. Overføres til e-conomic - klik på knappen Eksporter faktura til e-conomic (knappen bliver først tilgængelig, når der er oprettet integration til e-conomic - se hvordan under 'opsætning af e-conomic'.