Guide til opfølgning medarbejder

Rapporten "opfølgning medarbejder" benyttes som et administrativt værktøj omkring godkendelse af tidsregistreringer og til godkendelse som leder af tidsregistreringer. Herunder følger en kort beskrivelse af alle sidens funktioner og muligheder.

Dato - Her sættes den startdato man ønsker at kigge på registreringer fra. Bemærk at hele ugen tages med inden for den dato der vælges.

Vis antal uger - Hvor mange uger der ønskes vist, frem fra den dato man har valgt.

Medarbejdertype - Her kan visningen afgrænses på en bestemt medarbejder-type.

Afdelingsfilter - Her kan visningen afgrænses til en bestemt afdeling i virksomheden.

Medarbejdere - Benyttes hvis man kun ønsker at se for én enkelt medarbejder.

Nærmeste leder - Hvis denne vælges, vises der kun medarbejder som har den valgte person som nærmeste leder. Dette sættes op i brugeradministrationen.

Vis opgavedetaljer - Hvis dette flueben vinges af, vises der detaljer omkring de projekter og de opgaver registreringerne er foretaget på. Vær opmærksom på at dette kan give en meget lang liste, hvis man har mange medarbejdere.

Vis kun ikke-godkendte uger - Sorterer godkendte uger fra.

Vis kørsel og udlæg - Tager kørsel og udlæg med for perioden og opsamler i skærmbilledet for hele ugen og summer sammen.

Vis leder-godkendelse - Giver en ekstra kolonne hvor, såfremt man er nærmeste leder for de valgte medarbejdere, kan ledergodkende en uge, eller afvise denne, så ugesdlen bliver låst op igen hos den pågældende medarbejder, så denne får mulighed for at rette eventuelle fejl.

Vis flex og norm - Viser medarbejderens aktuelle dagsnorm og flexsaldo pr. uge (flex-saldo for søndag den pågældende uge).

Informer brugere om manglende godkendelse - Denne knap sørger for der bliver sendt mail ud til de medarbejdere der ikke har godkendt deres registreringer for ugen. Dette kræver at der er udfyldt en gyldig mail-adresse på brugeren. Indhold af mailen kan redigeres under "system-opsætning" som findes i administrations-menuen i systemet.

Informer også ledere - Hvis dette flueben vinges af informeres medarbejderens nærmeste leder også pr. mail.

Hvem modtager remindere ? - Dette link henviser til en side, hvor der samles op på hvilke medarbejdere der modtager mails og for hvilke uger.

Tilpas - Under knappen "tilpas" kan der vælges om rapporten skal opdeles i uger, og om medarbejdere med en normtid på 0 timer skal medtages i rapporten.

Pdf - Denne knap udskriver hele siden som den ser ud, til en pdf-fil.

Udover disse funktioner, kan man som nærmeste leder tildele sig selv en stedfortræder som så vil få samme rettigheder til denne rapport som man selv normalt har. Dette gøres ved at klikke på ens eget profilbillede, og herefter vælge stedfortræderen i den dropdown der findes i den menu der kommer frem.