En tidlig julegave - vores Kanbantavle

Hvis du nogle gange sidder og har svært ved at skabe overblik over opgaver, i forhold til en proces eller et produktionsforløb, eller bare sidder med mange forskellige opgaver f.eks i form af gule sedler, så vil du kunne få stor glæde af vores nyeste modul - Kanban-tavlen 

Kanban er japansk og betyder "Signal" og benyttes bla. indenfor LEAN til at optimere processerne i forhold til "Just in time" (JIT). Den første store gevinst med tavlen er, at flaskehalse hurtigt identificeres og dermed, forhåbentligt, får den nødvendige fokus for at få processen til at flyde.

Vores tavle er baseret på at det skal være nemt og hurtigt at definere de nødvendige trin (kolonner) og at planlægge og uddelegere opgaver. Der er lagt blog-tråde ind på hvert kort, så dialogen ligger samlet et sted.
Tavlen fungerer som et modul for sig selv, men de enkelte kort kan også knyttes til det traditionelle tidsregistreringsværktøj. 

Som med alle vores andre løsninger, har vi en stor fleksibilitet, således at tavlen faktisk kan benyttes på et hav af forskellige måder. Der er ingen begrænsninger for hvor og hvordan tavlen kan benyttes. Udviklingsafdelinger er oplagte, men produktion, salg, ledelse kan også få stor glæde af vores nye tavle. 

Det tager kun 5 min.  at komme i gang og vi er sikre på at du ikke giver slip igen!