Budgettering

EAC Budget Pro

EAC Budget Pro, står for Estimated Actuals to Complete og er det løbende budget for projektet.

Du kan tilgå EAC Budget Pro, via:

Finans > EAC Budget Pro

Opsætning

Grundlæggende er alle fremviste værdier i EAC Budget Pro, baseret på data før dags dato.
Dette er baseret på fakturering, tidsregistrering, udlægsregistrering og indkomne leverandørfakturaer.
Alt fremtid i rapporten er imidlertid projektlederens bedste bud på, hvad der skal faktureres og anvendes af tid og omkostninger samt forventninger til kommende leverandørfakturaer.

Overfør Budget Pro budget, til EAC Budget Pro

EAC Budget Pro, er grundlæggende bygget op, med samme struktur som Budget Pro. Når du har oprettet dit budget i Budget Pro, er det muligt at hente data over i EAC Budget Pro, dette ved at trykke Hent fra Budget Pro.

Hvis budgettet har ændret sig undervejs, kan du ligeledes indtaste forventningerne til den fremtidige økonomi manuelt i EAC Budget Pro.

Ændringer i bemandingen

Hvis bemandingen ændres i Planlægning Pro, mens projektet er i gang, kan projektlederen opdatere EAC Budget Pro, med tal fra Planlægning Pro. Dette gøres ved at trykke på Hent fra Planlægning Pro, dog er det kun den fremtidige planlægning, der hentes ind.

TIP: Ved at holde musen henover honoraret for en given måned i fortiden, vises der en liste over den eller de fakturaer, som er lavet i den pågældende måned.

Hensættelse

Der laves et tjek på om de budgetterede eksterne leverandørfakturaer er bogført i den korrekte måned. Det betyder at hvis der ikke er bogført en faktura i den rette måned på den rette leverandør på den rette fase, oprettes der en hensættelse på det beløb der er budgetteret. Hvis der kun er modtaget en del af beløbet, vises forskellen som hensættelse

Budgetfanen i projektformular

Benyttes EAC Budget Pro er det tallene herfra, der benyttes i Estimat kolonnen på budgetfanen i projektformularen.

Det gælder værdierne:

  • Omsætning
  • Direkte omkostninger
  • Kostpris timer
  • Timer

Tilpasning

Øverst til højre i EAC Budget Pro, kan du via tandhjulet tilgå forskellige filtre ift. opsætninger. Du har samme indstillingsmuligheder i EAC Budget Pro, som du har i Budget Pro.

Følgende indstillinger vises for hver opgave

  • Produktionspris
  • Kostpris
  • Dækningsbidrag
  • Udlæg
  • Kørsel

Følgende andre visningsmuligheder er tilgængelige

  • Editer alle måneder, giver mulighed for at taste udenfor opgavens varighed.
  • Totalsalg og -kost for Egenproduktion, Eksterne leverandører, Udlæg, Kørsel og Projekt totalt.
  • Total DB Projekt, viser det totale dækningsbidrag for projektet.
  • DB faktor Budget, denne faktor kan sættes op med forskellige udregninger, heraf:
    • DivEgenprod, beregnes alene på egenproduktion.
    • DeltaMedEkstern, beregnes på egenproduktion samt deltaforhold mellem salgs- og kostpris på eksterne leverandører.
    • DeltaMedEksternUdlægKm, beregnes på egenproduktion samt deltaforhold mellem salgs- og kostpris på eksterne leverandører, Udlæg og Km
    • DivAlle, beregnes på baggrund af total salg og kost.
Tilmeld dig vores gratis webinarer der afholdes alle hverdage. Læs mere her