Nyt ferie-layout i Planlægning Pro

Nyt ferie-layout i Planlægning Pro

Af Kenneth Larsen - 4. juli 2018

Selvom det er varmt – kan vi godt knokle på med forbedringer til EazyProject 😅

Nyt ferie-layout i Planlægning Pro gør det nu endnu nemmere, at få overblik over planlagte arbejdsopgaver og ferie på samme tid.

Samtidig er vores elektroniske fakturering opdateret med:

Kreditoroplysninger kommer nu fra fakturaen i stedet for kundekortet
Tidligere tog vi altid debitoroplysninger fra kundekortet uanset hvad der var ændret på fakturaen.
Nu læser vi i stedet kreditoroplysninger på selve fakturaen, så en ændring i kontaktperson, adresse eller lignende registreres.

Styring af referencenummer

Tidligere var fakturaens referencenummer altid fakturanummeret. Nu kan det styres på projekt-niveau og på selve fakturaen.
På projektformularen under Fakturering-fanen kan I indsætte et referencenummer. Dette nummer vil blive kopieret over på alle nye fakturaer, der tilhører projektet.
Inde på fakturaen kan referencenummeret ses og ændres individuelt per faktura.

Betalingsoplysninger

Sidst men ikke mindst er det muligt at sende betalingsoplysninger til modtager.
Under Systemopsætning har vi tilføjet nye felter til e-faktura betalingsoplysningerne.
Er felterne udfyldt, bliver de sendt med e-fakturaen som betalingsoplysninger.

God sommer!