Version 6.15

Release august 2022

Ny efteruddannelsesrapport

Der er nu mulighed for at se alle medarbejdernes efteruddannelsessaldi. Under Administration >> Diverse >> Systemopsætning (Rollespecifik) kan I definere, hvilken rolle der har retten til at se andres saldi.

 

Ny komme-gå tid rapport

For dem, der anvender komme-gå tid funktionen i ugesedlen, er det nu muligt at trække data via en ny komme-gå tid rapport.

Der er mulighed for at trække komme-gå tider filtreret på fx en datointerval, medarbejdere, afdelinger og ledere. I kan til- og fravælge otte forskellige kolonner i rapporten, ligesom I får mulighed for at gruppere data på bruger og dato, så der kun vises én linje pr. bruger pr. dato.

 

Navneskifte – “Pro” udgår

Vi har fjernet betegnelsen “Pro” fra nogle af de primære værktøjer i EazyProject, hvilket indebærer følgende navneskifte:

  • Planlægning Pro skifter navn til Planlægning
  • Gantt Pro skifter navn til Gantt
  • Budget Pro skifter navn til Budget
  • EAC Budget Pro skifter navn til EAC

 

Afvikling af det gamle faktureringsmodul 

Vi introducerede vores nyeste faktureringsmodul i slutningen af 2020. Siden da er nye kunder startet op på dette, ligesom nogle af vores eksisterende kunder er blevet opdateret efter eget ønske, mens andre er fortsat i det gamle faktureringsmodul. Nu udfaser vi imidlertid det gamle faktureringsmodul og opdaterer alle eksisterende kunder til det nyeste faktureringsmodul, der straks kan tages i brug.

Kunder med det gamle faktureringsmodul vil stadig kunne tilgå fakturaer, generere pdf’er og sende dem, men I vil ikke kunne redigere dem eller oprette nye.

I kan naturligvis få jeres gamle fakturaer med over i det nye faktureringsmodul. Da der er kommet nye krav til data, kræver det imidlertid, at I gennemgår og tilretter de fakturaer, hvor der mangler data. Eksempelvis skal der nu være tilknyttet et projekt og en kunde til alle fakturaer. I vil blive guidet igennem klargøringen af jeres fakturaer, hvorefter de kan blive overført.

Få en introduktion til migreringen af fakturaer her.