Med Planlægning Pro kan du hurtigt og nemt planlægge dine medarbejdere på tværs af projekter og opgaver.
Du planlægger visuelt med drag & drop – så nu er det endelig slut med excel-lignende skærmbilleder.
Det bliver ikke nemmere at planlægge projekter og opgaver. Med få klik er projektet bemandet og ud fra forskellige regnemodeller får du leveret belastningen og omkostningen.
Timeplanlægningen kan benyttes helt overordnet med få registreringer eller ned til mindste detalje med mange opgaver og registreringer. Brugerfladen er visuel, simpel og lynhurtig at navigere i.
Planlægning Pro tilbyder zoom i syv forskellige niveauer, der viser henholdsvis dage, uger og måneder. Dvs. at du hurtigt kan planlægge lige fra en måned til tre år frem.
Her kan der grafisk vises projekter og opgavers varighed, i forhold til start- og slutdatoer. Dette illustreres ved en tynd “tidsbjælke” i toppen af hver projekt- og opgavelinie, som en slags “mini” gantt-kort.
Udover den økonomiske gevinst kan vi også bruge EazyProject som et planlægningsværktøj, og på den måde gøre alt hvad vi kan for at undgå flaskehalse og overbebyrdede medarbejdere i vores organisation.
Et Heatmap er en grafisk fremstilling, som viser medarbejderens arbejdsbelastning via forskellige farver.
Du kan også skifte mellem, at få vist belastningstallene eller få vist ‘resterende tid tilbage‘. Sidstnævnte er normtiden for perioden minus belastningstallet.
Kolonnen budget & estimat
Her vises en ny kolonne med to tal, budget tid og estimat.
Kolonnen planlagt
Her vises en ny kolonne med to tal, planlagt og planlagt alt.
Tallet planlagt viser summen af timer planlagt fra dags dato og frem.
Tallet planlagt alt viser summen af alle timer planlagt , også timer planlagt tidligere end “i dag”.
Vis advarsel hvis ændring i planlægning
Hvis denne funktion er afkrydset vil der blive vist et rødt symbol ud for hvert projekt.
Vis faktorer
Her vises en ny kolonne med to tal, Ambitionsfaktor og Allokeringsfaktor.
Samtidig vises disse to faktorer i toppen af siden og er beregnet på baggrund af de viste projekter.